BÆREDYGTIGE LÆDERTASKER

Sille Aaes
Upcycled_leather_blog_header

Hos GRÜNBAG er vores mission at redde materialer fra at blive smidt væk. Vi elsker at designe tasker af materialer, der allerede har levet et liv, og dermed tilføje endnu et kapitel til materialets historie. Denne kollektion af lædertasker udspringer af selvsamme mission og inkluderer en serie af upcyclede og håndlavede tasker, der alle er lavet af læderet fra kasserede sofaer fra virksomheden Godt gjort i Nordjylland. Godt gjort sorterer møbler, der er blevet indleveret på genbrugspladserne Vendsyssel. De møbler, der ikke kan videresælges i deres genbrugsbutik, bliver skilt ad, og læderet bliver herefter vasket, forarbejdet og leveret til vores systue i Aarhus, hvor vi giver det nyt liv ved at lave det til smukke tasker.

CHECK ALLE DE NYE LÆDERTASKER UD HER

Den kollektion af lædertasker, som vi lancerer i dag inkluderer fire styles med fokus på minimalistisk dansk design kombineret med en gennemtænkt funktionalitet. Vintage materiale som brugt læder har sin helt egen historie og patina, der giver hver enkelt taske et unikt udtryk, der bærer præg af materialets tidligere brug. 

HVORFOR GENBRUGE LÆDER FRA MØBLER?

Læder er et ressourcekrævende materiale med et højt CO2-aftryk, og ved at vælge upcycled læder reduceres kemikalieudslip, vandforbrug og affald betydeligt. Ressourcerne på vores jordklode er begrænsede, og klimaforandringerne gør for alvor, at vi skal tænke bæredygtighed ind i vores hverdag. Derfor sørger vi for at tænke cirkulært, og vi gør alt, hvad vi kan for, at der ikke er noget materiale, der går til spilde. Læder er et enormt slidstærkt materiale, og en god lædersofa kan videresælges op til flere gange, men der kommer en dag, hvor den ikke længere kan sælges som en sofa - måske på grund af et hul i læderet, misfarvning eller en dyb ridse. I stedet for at smide sofaen væk, kan læderet transformeres til tasker og dermed få et nyt og længere liv.

leather_anne_blog_header

Find alle vores lædertasker her.

0 Kommentare

Kommentar hinzufügen

In response to:



* Notwendige Felder